JobDanmark



.Jobmarked
xJobservice
.Egen side
.For annoncører
.Oversigt
.Kontakt
.
.Jobjura
.For iværksættere
.Orlovsordninger
.Skatteforhold
.At søge job
.Carpool
xJobsatire
 .Annoncelæsning
 xAt skrive ansøgning
 .Jobinterviewet
 .Afslaget
.Avisartikler
.Links


Din reklame her ?

Din reklame her ?

Din reklame her ?

Din reklame her ?


Sådan bør du skrive en original ansøgning

Det behøver ikke at være svært at skrive en ansøgning, der virkelig fænger, og samtidig fortæller noget om dig selv. Du skal bare slappe af og så skrive det direkte, som det kommer. Hvis det kniber meget, kommer her nogle fif, som løfter og målretter teksten.

1) Udseendet skal være overbevisende.
Skriv helst på firmabrevpapir. Skaf det gennem venner, gem noget fra tidligere ansættelser, kopier brevhoveder fra f.eks. div. rykkerskrivelser, opdigt dit eget firma og design et brevpapir etc. Der er masser af muligheder.

 2) Fremhæv dig selv.
 Det er vigtigt, at du skriver "jeg" så ofte som muligt. Det viser, at du er vigtig, og er bevidst om det.
 
 3) Brug referencer effektivt.
Hvis du skulle have haft et job tidligere, bør du nævne firmaet/ firmaerne så ofte som muligt, og mindst fem gange. Det sikrer, at modtageren ikke glemmer det. Hvis du ikke har haft et job, må du selv finde på nogle firmaer.

4) Vis hvad du føler!
Det gælder om at vise sin oprigtige glæde og interesse. Et eksempel kunne være:
"Ih altså, jeres flotte annonce er vel nok spændende. Jeg tænder fuldstændig på et job inden for renovationsbranchen, og det havde jeg ellers aldrig regnet med. Men jeres fede annonce har fået mig helt op på dupperne."

5) Fedt med din viden!
Det er godt at lefle ved at vise, at man altså ved noget om firmaet - ligegyldigt hvad! F.eks.:
"Kære Grums Kemiske! Jeg vil enormt gerne med i fjernsynet hele tiden, og jeg kender ikke nogen, der er i nyhederne så tit som jer. I gør virkelig noget for lokalsamfundet."

6) Udnyt pladsen.
Hvis du ikke har noget at skrive om dig selv, så gør det langt! Brug f.eks. meget beskrivende tillægsord:
"Jeg har naturligvis gennem adskillige årrækker fulgt udviklingen, som man nu gør, når man som jeg er overordentligt opmærksom på alt, hvad der rør sig, inden for netop jeres ubeskriveligt interessante branche."

7) Brug de rigtige ord.
Beskriv dine præstationer i lange navneord. Så lyder de af mere. F.eks.:
Før:
Jeg har selv passet mine børn, da jeg er langtidsledig
Efter:
Adskillige års frivilligt ekstraarbejde har givet en enorm erfaring inden for børnepasning
Før:
Jeg ved en del om offentlige bænke
Efter:
Mange års research i marken har bevirket både kendskab til og erfaringer med statslige serviceringsfaciliteter. Jeg vil kalde mig selv superbruger.

8) Sælg dig selv!
Det er vigtigt at give indtryk af, at man kan en masse. Man kan ikke sige det hele i ansøgningen, men man bør vise at noget kan uddybes. Det kan gøres enkelt ved at indsætte "f.eks." og "blandt andet".
"Jeg er veluddannet, og har f.eks. folkeskolens afgangseksamen. Dertil kommer en masse erhvervserfaring blandt andet med flaskesortering."

9) Vis fleksibilitet.
Hvis du enten ikke har haft et job før overhovedet, eller er nødt til at skifte branche f.eks. pga. dit omdømme kan følgende formuleringer være gode.
"Jeg kan lide at lære nye ting (det er jeg nødt til)"
"Jeg elsker udfordringer, det stiller krav til min store ansvarsfølelse, fleksibilitet og veludviklede situationsfornemmelse."
"Mit store håb for fremtiden er at kunne videreudvikle mig i mit kommende job både fagligt og personligt."

10) Afslut med maner.
Det er i afslutningen, at du skal samle trådene og binde ansøgningen sammen. Det sidste indtryk er vigtigt for det skal lede hen til en samtale og dermed muligheden for en yderligere uddybning. Man bør ikke sætte sit lys under en skæppe og dermed stå svækket i de kommende lønforhandlinger.
"Jeg ved, at De synes om min ansøgning, og ser frem til at møde mig til en samtale. Hvad med torsdag kl. 11.15?"
"Jeg er klar over, at denne henvendelse har sat gang i en del overvejelser, men hvis jeg får tilbagemeldingen inden udgangen af ugen, er jeg villig til at gå for 30.000 kr."

11) Brug dit liv.
Det er vigtigt at vedlægge en såkaldt CV, så modtageren kort kan få et overblik over dit livsforløb, jobs, uddannelser, etc. Desværre glemmer mange, at firmaer søger hele mennesker, dvs. personligheder. Derfor er der her en chance for at skille sig afgørende ud! Fortæl om dine skilsmisser, sygdomme, kassekreditten, spillegælden eller om de sjoveste guider du har mødt. 


Copyright JobDanmark 1997.

Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler, og JobDanmark kan ikke drages til ansvar for indholdet på denne hjemmeside.