Erhvervsmæssig befordring
Erhvervsmæssig befordring er defineret som:

• Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder.
• Befordring mellem flere arbejdspladser (for samme arbejdsgiver).
• Befordring inden for samme arbejdsplads. 

Befordringsgodtgørelse er ikke skattefri  

• Hvis befordringsgodtgørelsen modregnes i en forud aftalt bruttoløn.
• Hvis arbejdsgiveren udbetaler faste månedlige eller årlige befordringsgodtgørelser.
• Hvis arbejdsgiveren refunderer udgifter efter regning, f.eks. til benzin, forsikring, vægtafgift m.v. Sådanne refusioner er skattepligtige og indgår i AM-indkomsten.
• Hvis godtgørelsen udbetales med et højere beløb end de anførte satser, anses hele beløbet for personlig indkomst. Dette gælder dog ikke, hvis det beløb, der overstiger satsen i relation til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, af arbejdsgiveren betragtes som løn.

En model, hvorefter der afsættes et fast årligt beløb til godtgørelse, hvorfra medarbejderne får udbetalt skattefri godtgørelse, anses for en omgåelse af reglerne om modregning, når medarbejderen får eventuelt overskydende beløb udbetalt.

Fradrag for erhvervsmæssig kørsel
For lønmodtagere, der ikke har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse eller kun har modtaget godtgørelse for en del af kørslen, kan der for den ikke dækkede del af kørslen alene foretages befordringsfradrag i den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 9 C, med satsen for befordring mellem hjem og arbejdssted.
Lønmodtagere, som i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter har befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang, kan, i det omfang der ikke er modtaget skattefri godtgørelse med de anførte satser, i stedet foretage fradrag i den personlige indkomst.